Gastro
Et stenkast fra Byretten i København finder man restaurant Hidden Dimsum, som bliver drevet af søskendeparret Mai og Wang, der har overtaget restauranten efter deres far. De laver traditionel kinesisk mad med et dansk tvist – fx dumplings med kammuslinger eller dild, græskar og sojaprotein. Restauranten har et stort udvalg af dimsum – små håndlavede pakker af dej med krydret fars. I Kælderen under restauranten finder man baren Hidden Dimsum by Night, hvor der også serveres streetfood.